4. maj 2008

DF hader muslimer som Hitler jøderne

Nu må det være nok! Dette er seneste indspark i indvandrer- og tørklædedebatten fra Dansk Folkepart, der nu mere end nogensinde før lægger linien imod alle med en mørklødet pigmentering ganske radikalt:




Dette nyeligste indspark er ganske enkelt, hvis ikke racisme, så et skridt væk fra de i Menneskerettighederne bestemte universelle rettigheder: Man er fri til at vælge den religion man ønsker, så længe andre ikke lider nød deraf. Der er ingen tvivl om at Pia, Messerschmidt og resten af kuldet føler sig rigtig grundigt trådt på, fordi de er så emsige med de "danske værdier", som de siges at være beskyttere af.

MEN vi må holde fast på den vestlige grundideologi, som til syvende og sidst er frihedsbaseret, hvorfor religionsfriheden - ligeså lidt som det er tilfældet med ytringsfriheden og den private ejendomsret - står til at diskutere. Kvindelige dommere må gerne være muslimer, muslimer må selv bestemme, hvordan de udtrykker deres religion.

Desuden betyder tørklæder ikke "underkastelse", som plakaten fra DF ellers giver udtryk for. Derimod er den et del af den kvindeopfattelse, som man i islam reducerer til "fitnah" - kvinden som værende meget tiltrækkende og derfor mere sårbar på den front end manden, hvorfor hun må beskyttes, så fremmede ikke fristes. Dét er cluet, og det kan man vel ikke lovgive imod?

DF har ikke en berettigelse som parti i en globaliseret verden (eller én der i hvert fald er på vej mod en globaliseringstilstand), hvilket denne dybt nationalistisk forankrede sag viser.

Denne forfølgelse og håbløse, usaglige generalisering af alle kvindelige muslimer er ubegrundet og minder i al sin natur om de antisemittiske tiltag DNSP stod for i Tyskland i 30'erne og 40'erne, og det er ganske utilstedeligt!

0 kommentarer: