FN's gigantiske "fuck-up" - ikke tillykke til Israel!

14. maj skrev Liberalisternes formand, Torben Mark Pedersen, et indlæg om Israels 60-års fødselsdag i en yderst pro-zionistisk tone, men jeg er dybt uenig i mange af hans pointer; her er min kommentar:

Fra flere fløje hører man i disse dage lykønskninger til staten Israel, fordi den forleden fyldte 60 år. Mange forguder landet for at være en "mellemøstlig stat efter vestlige, liberale forbilleder", og det kan da ikke benægtes, at Israel har gjort et godt stykke arbejde med etableringen af det liberale politiske system, retfærdige valg og en nogenlunde socioøkonomisk struktur.

Men, men, men. Historien lyver desværre for Israels vedkommende ikke. Nok er landet et glansbillede blandt mange mere feudalt orienterede, arabiske stater, men det ændrer ikke på, at selve retfærdiggørelsen af statens skabelse er stærkt, stærkt fordrejet i flere medier - fremmest de amerikanske.

Efter 2. verdenskrig og de massive og frygtelige jødeudryddelser udført af nazisterne, stod den jødiske bevægelse, zionismen, med gode kort på hånden for at få den stat, som man havde råbt højt for at få siden midten af 1800-tallet. Zionismen delte sig dengang i en religiøs zionisme, der ønskede, at en jødisk stat skulle ligge i det gamle kana'ans land (efter bibelsk fortolket forbillede), og en politisk zionisme, der blot mente at jøderne skulle have en stat, men i øvrigt var ligeglad med, hvor i verden den lå. I den forbindelse var dele af Sydamerika nævnt, men nok om geografi.

Bevægelsen fik ekstra kræfter, medhold og legitimitet, da nationale flertal i forskellige regioner i forskellige lande fik deres egne stater, for eksempel i det sydlige Danmark.

Thomas Herzl startede denne bevægelse med bogen "Den Judenstaat", der kom i en periode, hvor massevis af jøder blev forfulgt og dræbt i fortrinsvis det stadigt feudale Rusland, startende i 1850'erne. Derefter gik det op og ned for zionistbevægelsen, men størst opmærksomhed fik bevægelsen altså i forbindelse med efterdønningerne af 2. verdenskrig. Der blev der ikke skelnet imellem, om jødernes ønske var religiøst eller politisk betingede, de var jo "synd for jøderne", så selvfølgelig skulle de have en stat.

I starten af 1900-taller indgik England, der egede området hvor Palæstina og Israel ligger i dag, MacMahon-Hussein-aftalerne, der betød, at man ville arbejde på at oprette en palæstinensisk stat. Dem der ejede jorden indgik denne aftale med dem, der boede der. Bemærk, der boede mennesker i det område - og det havde der gjort i århundreder, førend israelerne kom der.

Men FN var ligeglade, fik omvendt englænderne, og med patetiske argumenter, og sandsynligvis en del jødisk-amerikanske korruptionspenge i ryggen til udvalgte levebrødspolitikere i unionen (who wouldn't at that time?), lavede de en delingsplan, hvilket befæstede deres position som almægtig overstatslig organisation, der - groft sagt - med et "demokratisk" flertal kan tillade sig hvad som helst. Staten Israel oprettedes og de mennesker, arabiske palæstinensere, der egentligt boede der, blev fordrevet til flygtningelejre omkring grænserne. Naturligvis reagerede de arabiske lande og deres sammenslutninger negativt på dette, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle betyde krig.

Staten Israel har historisk set ingen berettigelse, og dette forbedres ikke af israelske politikere og borgeres nuværende selforståelse, der, med amerikansk opbakning ("se vores jødiske projekt"), forherliger sin egen fortid, som "retfærdighed" og "religiøst rigtigt". Muligvis boede de, ifølge bibelen, der engang - men de flyttede!

Det er i dag ikke muligt bare at "slette" Israel fra verdenskortet, og genindføre den - som det ideelt ville være mest retfærdigt - palæstinensiske stat. Derimod kan man arbejde frem mod nogle fredsaftaler, hvor man tager hensyn til, at det andet land i konflikten, Palæstina, i stedet for blot på amerikansk vis at forherlige alt jødisk og israelsk.

DF hader muslimer som Hitler jøderne

Nu må det være nok! Dette er seneste indspark i indvandrer- og tørklædedebatten fra Dansk Folkepart, der nu mere end nogensinde før lægger linien imod alle med en mørklødet pigmentering ganske radikalt:

Dette nyeligste indspark er ganske enkelt, hvis ikke racisme, så et skridt væk fra de i Menneskerettighederne bestemte universelle rettigheder: Man er fri til at vælge den religion man ønsker, så længe andre ikke lider nød deraf. Der er ingen tvivl om at Pia, Messerschmidt og resten af kuldet føler sig rigtig grundigt trådt på, fordi de er så emsige med de "danske værdier", som de siges at være beskyttere af.

MEN vi må holde fast på den vestlige grundideologi, som til syvende og sidst er frihedsbaseret, hvorfor religionsfriheden - ligeså lidt som det er tilfældet med ytringsfriheden og den private ejendomsret - står til at diskutere. Kvindelige dommere må gerne være muslimer, muslimer må selv bestemme, hvordan de udtrykker deres religion.

Desuden betyder tørklæder ikke "underkastelse", som plakaten fra DF ellers giver udtryk for. Derimod er den et del af den kvindeopfattelse, som man i islam reducerer til "fitnah" - kvinden som værende meget tiltrækkende og derfor mere sårbar på den front end manden, hvorfor hun må beskyttes, så fremmede ikke fristes. Dét er cluet, og det kan man vel ikke lovgive imod?

DF har ikke en berettigelse som parti i en globaliseret verden (eller én der i hvert fald er på vej mod en globaliseringstilstand), hvilket denne dybt nationalistisk forankrede sag viser.

Denne forfølgelse og håbløse, usaglige generalisering af alle kvindelige muslimer er ubegrundet og minder i al sin natur om de antisemittiske tiltag DNSP stod for i Tyskland i 30'erne og 40'erne, og det er ganske utilstedeligt!

Hvad er 1. maj?

1. maj er en dato, fire bogstaver, et tal og et punktum. For nogen er det fødselsdag, nogen forbinder den måske med andre familiære relationer. Og så er det igen nogen, værende størstedelen af klodens befolkning, der mener at det er "Arbejdernes internationale kampdag". Hmm?!



Historisk har vi erkendt, at kommunismen, og dermed socialismen, og dermed igen den stærke arbejderbevægelse som sådan - forstået som kampen for basale rettigheder - er slut. I den vestlige verden er der så at sige ikke mere at kæmpe for. Slagene er udkæmpet, forholdene fra 1800-tallet er udbedret.



Alligevel vil der i år blive parker og større plæner fyldt med glade pølsespisende danskere om to dage. "Og det er da hyggeligt, gu' er det da det!". Det er mentaliteten hos danskerne, som vi kender den og elsker den. Vi skal bare være enige om, at det vi fejrer ikke er socialisme, heller ej arbejderbevægelsens sag, men at det, vi fejrer, er 1.maj, som det kulturelle samlingspunkt.



Sådan helt æstetisk er der meget lidt, der slår det at ligge med bar mave i kildeparken (her refereres til Aalborg centrums store park, der år efter år ligger arena til 1. maj-arrangementet) på en solrig dag med en iskold fadøl i den ene hånd og en død, rød pølse i den anden, imens man reflekterende taler med bekendte om vind og vejr.



Politisk er 1. maj også udfaset. Medierne elsker at fokusere på, om de kan finde belæg for at lade nogle eksperter rakke ned på eller rose Helle Thorning-Schmidts tale, og alle talerne er for det meste begrundede i forældede problemstillinger, som hører til i det førmoderne eller moderne samfund (læs: min overbevisning er, at vi i dag lever i det senmoderne samfund).

(Jeg har forsøgt at tydliggøre 1. majs position i samfundet i dag på tegningen ovenfor)

Derfor skal alle gå ud (hvis der altså er ligeså bravende godt vejr, som vi så i sidste uge) og lade solens stråler danse om ens krop, hygge sig med sine nærmeste og generelt bruge sin fridag på, hvad pokker man har lyst til kristihimmelfartsdag/1.maj. Men vil man klovne rundt og bruge dagen til politisk-socialistisk propaganda, så har man misforstået vores samtid, vil jeg mene.

Ikke kun to ideologiske poler, K!

Konservative har ytret, at de ønsker, at det over en kam skal være brugerbetalt at gå til lægen. Den rendyrkede liberalisme i sin originale form, kapitalisme, ville billige dette projekt, da det er katalysator for en stor grad af frihed.

Desværre er denne holdning ikke samtidig, der må nuanceringer til for at justere denne slags forslag ind til det veldfærdsSAMFUND, verden er blevet enig om skal være det dominerende. (Husk det er velfærdsstaten, og ikke velfærdssamfundet - der kun eksisterer civilt - som Liberalisterne er imod).

Der skal være en sikring til dem, der er allersvagest, heriblandt specielt de ældre, da de - for den nuværende ælldregenerations vedkommende især - ikke har den fornødne opsparing. De skal også kunne gå til lægen.

Men denne ydelse skal altså fortrinsvis være for de socialt udstødte og marginaliserede. At der så bliver en langt lavere skat vil få den betydning, at det ikke bliver noget problem at betale et lægetjek på 100-200 kr., de få gange det sker i livet (for majoriteten). Det handler også om, hvordan man passer på sin krop, og så kan ens lægeudgifter jo passe derefter, og deri ligger den sande helligelse af det individuelle i den sag.

Der er altså ikke - som K i denne sag analyserer samfundet - kun to poler, der kan udgøre en mulig løsning på det trange, økonomiske problemer, der er i det danske samfund i dag.

Samfundets to største problemer er, at det ikke kan betale sig at arbejde og starte ny virksomhed. Ydermere er skattesystemets struktur en hån imod såvel lav som høj indkomstgruppe.

Konservatives analyse er, at samfundet i dets nuværende struktur har to løsninger: Enten ser det ud som nu, eller også går man over til en gedigen neokonservativ model, der kun tilgodeser de højeste indkomstgrupper.

Liberalisternes analyse er derimod, at samfundet er bedst tjent med politisk lighed, dvs. en lav beskatning, der er ens for alle. Dette kommer til udtryk i, at vi er klar over - modsat K - at der er et middelniveau imellem det "bordeaux" samfund, som vi har nu og det neokonservative, som K ønsker.

Så må du selv vælge, hvilken én, der giver mest mening! Jeg vælger model 2!

Populisme eller sund livsstil?

Der skal herfra ikke tvivles på, om Anders Fogh Rasmussen er kompetent på en løberute iført et par gummisko, men derimod på, hvorvidt han lever op til sit partis og sit lands ry eller ej.

I dag fejrede han 10-års jubilæum som partileder med en løbetur med sine "venner" fra siden Facebook.com:

Er det populisme eller...?

Tjah...

Jo, det er!

Fogh er jo ikke den eneste, der har fundet ud af, at hjemmesiden Facebook er meget populær blandt stort set alle: "Så der må nødvendigvis være nogle flere tåber, der ikke ved, at jeg engang gav mig ud fra at være liberal, men nu har jeg så skrottet den idé, fordi det er sjovere at være populist og ikke kæmpe for det man står for. Levebrødspolitik og stemmetal, hurra!", tænker han imens han løber med en for ham masse ukendte mennesker bag sig.

Ingen tvivl om, at du er en god løber, Anders, men kan du løbe fra dit ægte værdisæt meget længere? 10-års-jubilæet som formand for partiet Venstre kan retteligt også være et jubilæum for hans og dermed partiets ideologiske kursændrings begyndelse.

Strejken imorgen er unødvendig

I morgen "går Danmark i stå", som mange medier har formuleret det. Er det i den forbindelse ikke trist at tænke på, at hele Danmarks daglige dynamik er afhængig af staten? Jo, det er!



I dag er der på liberalisternesungdom.dk en fremragende reflektion over, hvorfor der egentlig skal strejkes, når formålet med det er højere løn, hvorfor så ikke hellere tænke i skattelettelser? Det giver både fler penge mellem hænderne til de ansatte og mere personlig frihed:

"Hvorfor er der ingen der fortæller dem at de igennem skattelettelser vil få mere ud af deres nuværende løn? Er de bange for at en øget frihed vil føre til konkurrence med deres arbejdsgiver på normale markedsvilkår?"

Og, blog-indlæggets forfatter, Martin Millard, fortsætter den logiske argumentation i privatiseringstonen:

"Hvorfor er der ingen der forklarer dem, at en privatisering af deres arbejdspladser, og derved af deres jobs, vil skabe et frit, konkurrencepræget marked, hvor virksomhederne må konkurrere om medarbejdere. Dette kan kun gøres på løn, vilkår og frynsegoder, hvilket er selve årsagen til deres strejke: Manglen på et respektabelt niveau af dette!"

Det er retoriske spørgsmål, men de har altså relevans! I høj grad i en tid, hvor tendensen er, at der bliver mere og mere offentlig sektor og mindre og mindre frihed.

Her er lidt lønforhandlingsjoke fra skattetryk.dk:

(...og så er det ikke helt forkert...)

I øvrigt bør man tage afstand fra, at lønforhandlingerne fore- eller varetages med indblanding af nogen som helst folkevalgte politikere, da det er 100 % op til arbejdsmarkedets parter at afgøre de sager.

Vil de røde have lave skatter?

I hhv. Jyllands-Posten og Politiken kan man i dag læse, at SF er villig til at se på en skattereform, der vil sørge for, at færre danskere skal betale topskat. Ligeledes giver S' skatteordfører Nick Hækkerup udtryk for, at topskatten skal sænkes.

Er vi på vej mod en ídeologisk højredrejning i dansk politik til fordel for skateborgerne og samfundet?

Én ting er hvert fakd sikkert: Det ligger ikke til det traditionelt røde parti SF at ønske en mindre beskatning af de højest lønnede i Danmark. I forbindelse med Mette Frederiksens (S) ti teser, kom SF med deres 10, hvori begrundelsen for en skattelettelse var, at man istedet pålagde nogle grønne afgifter, og det er sandsynligvis også det krav, de vil stille, hvis det kommer så langt som til en reform af det danske skattesystem.

Socialdemokraterne er lidt mindre grundorienterede hadefulde mod dem, der tjener mindst, men partiet er, som vi har set med for eksempel Ritt Bjerregaards "Røde Skole", også fyldt med socialistiske kræfter, der ønsker at trække partiet og Danmark i en venstreorienteret retning -noget der også har smittet af på partitoppen: Husk bare på partiets valg-slogan "Velfærd eller skattelettelser".

Så man må, med de to partiers nylige udtalelser og endog moderne baggrund i øvrigt in mente, konkludere, at der nok næppe bliver tale om egentlig øgning af graden af frihed for danskerne, selvom S og SF lige pludseligt har fået lært at sige "skattelettelse til de rigeste", da de højst sandsynligt bare vil hæve bestemte afgifter, typisk miljø, hvorfor man så er lige vidt!

Der er således ikke tale om nogen form for højredrejning endnu, som man så, at V, K og til dels O vr nødt til at lave en elegant, spin-fuld og succesrig venstredrejning for at små-lyve sig til magten i 2001.